Du er her: 

Alberte Winding i Vorde Kirke

Læs mere...

Alberte Winding i Vorde Kirke Torsdag 1. august kl. 19.30
For tredje år i træk arrangerer kunstudvalget i Hjarbæk koncert i Vorde Kirke.
Koncerten er et led i »Alverdens Kunst i Hjarbæk«, som finder sted fra 20. juli til 4. august.
Dette år er koncerten med Alberte Winding & Andreas Fuglebæk.

Billetter kan købes i Butik Remme for 225 kr.
Alberte Winding (sang) og Andreas Fuglebæk (guitar og kor) evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intim koncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo-koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især opture.

Arrangør: Kunstudvalget, Hjarbæk borgerforening

Del dette: