Dåb

Navn:
Inden 6 måneder fra fødslen skal barnet have navn - enten ved navngivning via Borger.dk eller dåb. 
Der er en række regler ifm. navngivningen som kan ses på familieretshusets hjemmeside.

Navngivning uden dåb:
Navngivningen indsendes digitalt ved brug af NemID via Borger.dk, hvor den/de der har forældremyndigheden skal signere anmodningen. Efter navngivning modtager barnet en Fødsels– og navneattest med posten.  

Medlemskab:
Medlemskab af Den danske Folkekirke får man ikke automatisk ved fødslen. Optagelse i Folkekirken sker ved dåb.


Hvorfor vælge barnedåb?
Der kan være mange grunde til at vælge barnedåb. Traditionen, som forbinder barnet med slægten, kulturen og kristendommen. Kirkens rum og dåbens store ord. Trygheden i at lægge sit barn i Guds hånd.  

Hvad siger jeg ja til?
Hvis du vælger at døbe dit barn, forbinder du det med kristendommens fortællinger, traditioner, menneskesyn og værdier. Du forbinder også dit barn med den Gud, der altid vil følge det med sin kærlighed, uden at det  skal gøre sig fortjent først. Dåben åbner en dør til et rum, barnet kan gå ind og ud af med alt, hvad det har på hjerte og på samvittigheden. Det kan være tit eller sjældent, døren står altid åben.  

Bør barnet vælge selv?
De fleste forældre vil gerne opdrage deres barn til at blive selvstændigt og i stand til at træffe gode valg. Derfor vælger vi hver dag det bedste, vi ved for vores barn: mad, musik, godnathistorier, fritidsinteresser, pasning og skole. Vi præger barnet med alt det, vi håber giver barnet det bedste udgangspunkt den dag, det skal vælge selv. Til den tid vil dit barn forholde sig til dine valg, tage nogle til sig og gøre op med andre. Ingen valg eller fravalg er neutrale. Det gælder også barnedåb.  

Hvad skal jeg gøre?
Hvis du gerne vil have dit barn døbt i en af vore kirker, skal du henvende til Sognekontoret
Er du i tvivl om dit barn skal døbes eller ej, eller vil du vide mere, inden du beslutter dig, er du altid velkommen til at kontakte sognepræsten. Så kan I tage en samtale om barnedåb.  
Barnedåb sker altid ved en søndags højmesse. Se mere på hjemmesidens sognekalender.

Før dåben:
skal der vælges mindst to og højst fem faddere til barnet. Fadderne bliver med navn og adresse ført i Kirkebogen. Faddere skal selv være døbt med en kristen dåb, men behøver ikke være medlem af folkekirken.
En gudmor/far er også fadder.  

ca. 2 uger før Jeres barn skal døbes mødes i med præsten til dåbssamtale. Dåbssamtalen foregår enten hjemme hos Jer eller i Sognegården.

 Du kan læse meget mere om dåb på folkekirkens hjemmeside


Selve dåben

En dåb i en af vores kirker foregår altid til en Højmesse.
Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.
På siden: Sådan foregår dåben kan I læse om hele forløbet eller se en lille video.
Hvis I har brug for det under højmessen, er der mulighed for at gå ud, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er behov for med sådan en lille størrelse.

I kirkerne giver vi dåbslys samt stage som gave, når et barn bliver døbt. Fadderne får hver et dåbsbrev, hvori der står lidt om hvad det vil sige at være fadder og barnet bliver tørret med en klud strikket af flittige frivillige.


Læs mere om: