Bryllup

Et kirkebryllup er en smuk begivenhed, og en dag som mange ser frem til. Når I vælger at blive gift i kirken, er det både en vielse og en velsignelse af jer. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Er I allerede blevet viet på rådhuset, kan I få en kirkelig velsignelse.

I kan blive viet/velsignet i en af pastorates kirker, hvis I bor i et sognene, eller på anden måde har tilknytning til sognene. For at blive gift i folkekirken kræver det, at den ene af jer eller I begge er medlem.

Når I skal giftes:

  • Kontakt sognekontoret eller præsten for at aftale en dato.
  • Når I har aftalt en dato for bryllup, tager præsten kontakt for at aftale en samtale (se mere længere nede på siden.
  • Max. fire måneder inden vielsen skal I have en prøvelsesattest, som kommunen udsteder når I har sendt en ægteskabserklæring via borger.dk
  • Vælg vidner - da vielsen har juridisk gyldighed, skal der være to vidner til stede. Vidnernes navne og adresser noteres i kirkebogen.
  • Vælg navn - Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I ansøge om det via borger.dk i god tid inden vielsen, så navneændringen kan gælde fra jeres bryllupsdag.

Samtale med præsten

Alle kommende brudepar i pastorates kirker bliver inviteret til en samtale med præsten.
Til samtalen vælger I salmer sammen med præsten og drøfter alt det praktiske i forbindelse med vielsen. Præsten forbereder vielsestalen ud fra jeres samtale.

Sådan foregår et brylup

folkekirkens hjemmeside er der en rigtig fin beskrivelse af hvordan et bryllup forløber i kirken fra start til slut.


Læs mere om: